Hvorfor von Trier er en dårlig storyteller, men en genial kunstner

thomdahl_vontrier3

Filminstruktør Lars von Trier burde være maler. Han udtrykker sig i glimt, tableauer, bevægelser og følelser. Det gør ham til en stor filmkunstner, men en dårlig storyteller.

Alle taler om Lars von Triers film, han ses i udlandet, men herhjemme gider man ham ikke. Hverken de kontroversielle (Nymphomaniac, Melancholia) eller de kommercielle (Direktøren for det hele) film.  Eneste utvetydige publikumsucces har været tv-serien Riget I + II. Det er egentlig ikke en sønderlemmende kritik af von Trier for der er masser af gode film, god musik, gode bøger og gode teaterudstillinger, der ikke bliver publikumsucceser.

HVER FILM HAR SIN EGEN MALESTIL: FRA ROMANTIKKEN I BREAKING THE WAVES TIL SURREALISMEN I ANTICHRIST – OG REALISMEN I NYMPHOMANIAC.

 

thomdahl_vontrier

 

Mens anmelderne elsker von Trier og skuespillerne skamroser samarbejdet med den danske auteur, er jeg af den overbevisning, at hans film ikke trænger igennem til et stort publikum, fordi han dybest set er ligeglad med historiefortælling, men hellere vil noget andet, nemlig udtrykke sit verdenssyn og ytre omverdenskritik gennem en række poetiske universer. Han er tydeligvis mere interesseret i at male med sine billeder og skabe musik med ord og stemninger end noget andet. Filmz_afstemning_vonTrierHan arbejder med tematikker, lag, farver, klicheer, symbolikker og sætter en stor fed kunstnerkrusedulle i hvert hjørne.

 

Ålen begynder værket

Derudover udkommer von Trier i værker, der begynder prepreproduction, når Ålen siger “Nu har Lars fanme tænkt sig at tage røven på jer alle sammen” – og først slutter, når næste film begynder – inklusiv galimatias på filmfestivaler, platte mediestunts, skarpe pressemeddelelser og gennemført PR-materiale.  Alt i alt en kunstner med den bredeste og dyreste pensel man kan forestille sig – og det er et privilegium, at han er dansk, så vi kan opleve ham på klos hold.